Fri fragt fra 999 kr. Fri returnering inden for 30 dage. Levering inden for 2-3 hverdage.

Sådan borer du hul/huller i sten

For, at bore hul i en sten skal du bruge:

-          Søjleboremaskine eller en dremel/proxxon eller anden håndboremaskine

(Jeg synes personligt, at du får det bedste resultat med en søjleboremaskine med justerbar hastighed.)

-          Diamantbor

-          Skruetvinge med gummikæber til, at holde stenen fast med

-          En skål  / vandfad

-          Koldt vand

-          Sikkerhedsbriller

-          MASSER af tid og tålmodighed

-          Og en sten (selvfølgelig)

Min fremgangsmåde eller metode til, at bore i sten er:

  1. Check stenen grundigt for, at se om du kan bore i den. Det vil være en skam, at bruge en masse tid på, at bore i en sten, hvorefter stenen går i stykker. Det sker dog fra tid til anden for os alle, så fortvivl ikke – men prøv i stedet for igen. Evt. kan du jo finde en anden sten til, at forsøge på først, så du ikke ødelægger den rigtige – hvis du usikker og aldrig har prøvet det før.
  2. Monter stenen forsigtigt i en skruetvinge. Pas på ikke, at ridse stenen.
  3. Læg sten og skruetvinge i et vandfad, så det ligger stabilt og fast. Det er meget vigtigt, at stenen HELE tiden er dækket af vand. Brug bare masser af koldt vand, jo mere jo bedre. Vandet bruges til, at køle sten og diamantboret med og for dermed at undgå, at dit dyrt købte diamantbor brænder sammen. Koldt vand forlænger altså borets levetid.  Det er igen godt, at arbejde i et rum med tilgang til vand samt vandløb i gulvet.
  4. Brug en søjleboremaskine, så får du det mest præcise hul. De fleste mennesker kan nemlig ikke holde en håndboremaskine stille og lige nok i længere tid – man får krampe og ondt i armen. Det største problem, for at komme i gang med at bore et hul i en sten, er at undgå at boret smutter hen over stenen og måske ridse stenen. Så slib en mikro lille flade på stenen, så stenens overflade lige akkurat ikke er glat der og marker med et lille kryds med vandfast tusch.
  5. Start med en lav omdrejningshastighed indtil boret, har fået fat i stenen
  6. Så kan du sætte farten op
  7. Når du borer, er det vigtigt hele tiden, at køre boret op og ned – stille og roligt i et jævnt tempo – pas dog på ikke, at knække boret.  Dette gør du for, at få vand ned i borehullet. Vandet renser, fjerne stenstøv og vigtigst af alt, så køler det stenen og diamantboret.
  8. Lad boret arbejde, pres ikke for hårdt, når du borer

Nogle gange er det nødvendig, at bore fra 2 sider, for at komme igennem stenen. Så er det meget vigtigt at være præcis, når du måler op og markerer, hvor på stenen du skal bore. Du skulle jo helst få et hul hele vejen gennem stenen og ikke 2 huller. Det kan lade sig gøre at bore fra 2 sider og få 1 hul – men selvfølgelig kræver det øvelse.

Husk også at have tålmodighed, det kan tage lang tid, at bore et godt hul i en sten. Sten type og hårdhed påvirker tiden. 

Læs også mere her om hvordan du sliber i sten - klik her

Eller læs også hvorfor jeg selv sliber mine sten  - klik her

 

God fornøjelse ;-)