Hvordan sliber du sten

Stenslibning er spændende - uanset om det er et arbejde eller en hobby 

Det er fascinerende at se, hvordan stenen åbner sig op og viser sin indre sjæl, når den bliver slebet.  Slebne sten er glatte og stråler som, når stenen er våd – det vil sige at man kan få et glimt af, hvordan stenen vil komme til at se ud, når den er slebet - hvis man gør en tør sten våd.

Læs, hvorfor jeg sliber mine sten selv, og kan du se mine Unika smykker, hvor jeg bruger de sten, jeg selv sliber til frembringelse af mine unikke smykker – det kan måske give din inspiration til et køb et af mine smykker eller selv fremstille egne smykker.

Er du begynder inden for stenslibningens kunst, så er der mange gode kurser at finde hos LOF, AOF eller andre aftenskoler eller du kan måske finde kurser hos den lokale stenklub, der er fortsat mange rundt omkring i Danmark, det er bare at søge løs på nettet.

Du kan selvfølgelig også blot kaste dig ud i det ved, at læse ”Kunsten at slibe sten” af Anette og Knud Christiansen og ”Stenslibningens facetter” af Gunnar Hønborg, den sidste bog, har ret gode beskrivelser af maskiner m.m., men er også lidt mere tekniske eller ved at se diverse ”sådan gør du” via google eller youtube.

Husk, dog at al begyndelse er svær, men jo mere du øver dig, jo bedre bliver du. Så det er bare at klø på.

Der er forskellige metoder for at slibe og polerer sten på – så inden du går i gang, er det vigtigt, at se på stenen.  Hvad ønsker du, at sten skal blive til – en flot slebet og poleret sten til vinduskarmen, et lille vedhæng i en lædersnor eller et cabochon slebet smykket indfattet i sølv eller andre metaller.

Så, læs nedenfor for, at finde den rette måde at slibe og polerer på, da nogle af metoderne blot tromler og polere stenen, hvorimod andre metoder, kan du slev bestemme om du vil havde den slebet i en bestemt ønsket facon.

Tromleslibning af sten 

 tromling, smykker

smykker, håndlavede smykker

Tromleslibing er den nemmeste måde, at slibe sten på, men du kan ikke påvirke stenens form, det klarer maskinen. Tromleslibning runder hjørnerne og kanter af og gør stenen rund og glat og sliber og polerer stenen.

En tromleslibning kan tage op til 5-6 uger.

Læg stenene i tromlekammeret sammen med vand og slibe pulver. Du må max fylde tromlen ¾ dele med sten, brug slibepulver svarende til 5 % af stenenes vægt og stenene skal lige være dækket af vand. Start med det groveste slibepulver, kør 1 uge, skift så til et finere slibepulver og kør 1 uge, dette sker i 5-6 uger, hvor du hver uge skifter til et finere og finere slibepulver for hver uge der går. Det kan være du er nødt til, at starte med at køre 2-3 uger med det groveste slibepulver for at få nogle af de groveste og skarpeste kanter af. Jeg bruger ofte 1 uge ekstra og slutter med at køre 2 uger med det fineste slibepulver, det synes jeg giver den bedste slibning.

Huske af vaske tromle og sten, grundigt hver gang du skifter slibepulver, da du ellers ikke vil få et godt resultat. Hver gang, du skifter slibemiddel fjernes der ridser og du får en sten, der bliver mere glat og mere blank, for hver gang tromlen køre rundt.

Husk, at et godt resultat tager tid. Hastværk er lastværk, du får ikke et godt resultat, hvis du ikke lader tromlen køre den tid, der skal til. Derfor bør du alt efter stenens hårdhed nok bruge 4 forskellige slags slibepulver. Og så afslutte med at køre med et polerpulver.

 

Stenslibning med vibrator

 Smykker, håndlavede smykker

smykker, håndlavede unikke smykker

Vibratorslibning/polering er hurtigere end tromleslibning/polering (ca. 10 dage), men du er nødt til at se på slibningen 1 eller 2 gange pr dag.  Her skal du også bruge slibepulver svarenden til 5 % af sten vægten, men kun en meget lille smule vand. Brug 4. forskellige slags slibemiddel i intervallet 3-2-2-3 dage. Husk også her, at afvaske vibratoren og stenene grundigt, når du skifter mellem slibepulverne. Og naturligvis at afslutte med at polerer stene i polerpulver.

Fordelen ved vibrator slibning er hastigheden, mængden og at du kan slibe større sten, der slibes også mindre af stenes kanter ved denne slibeform. Om man foretrækker tromleslibning frem for vibratorslibning er en smagssag og nok også en prissag.

 

Stenslibemaskine

smykker 

Det er denne slags maskine jeg bruger til fremstilling af mine unika smykkesten. Slibemaskinen giver mulighed for, at ændre stenens form og slibe den i ønskede facon.  Jeg starter med stensaven og saver stenen til, inden jeg begynder, at slibe stenene på slibemaskinen.  Dels, fordi det gør det nemmere og hurtigere at få stenen i den ønskede facon, men også fordi det stykke, der ellers skulle skibes af, måske kunne bruges til et andet smykke – man er vel økonomisk.

Du kan slibe stenene, ved at holde stenen i hænderne i et fast sikkert greb eller du kan montere stenen på en ”dopstick” det gør jeg, når jeg sliber sten i cabochon form.

Husk, der skal hele tiden skal tilføres koldt vand, når du sliber – ellers sliber du bare karborundum stenen eller diamanthjulet i stykker. Du bør ligeledes placere din stenslibemaskine et sted, hvor det ikke gør noget, at du larmer eller sviner. Hvorfor jeg anbefaler, at du arbejder i et rum, hvor der er tilgang til vand samt evt. et afløb i gulvet. Og sidst og ikke mindst huske, at havde arbejdstøj og et vandafvisende forklæde på – det kan altså ikke undgås, at du både bliver våd og beskidt – men hey det er jo ikke noget farligt - bare noget, der kan vaskes af igen.

En slibemaskine bruger slibehjul. Her starter du med det groveste slibehjul og bruger finere og finere slibehjul og afslutter med at polere stenen på en polermaskine eller i hånden.

Grovslibning                                 K 80 – K 260

Mellemslibning                            K 400 – K 600

Finslibning                                    K 800 – K 1000

Nogle gange kan det være nødvendigt, at afslutte med en K 1200 slibning

Polering foregår med et polerpulver, enten tinoxyd eller aluminiumsoxyd, alt efter hvilken slags sten vi taler om.  Husk altid at sten og polerpulver skal være fugtigt ellers bliver stenen bare varm. Polering kan også foregå på en filtskive/filthjul, et kludehjul eller på et stykke læder.

 

Se flotte unika smykker med slebne sten - klik her

Se også hvorfor jeg sliber sten  - klik her  

Eller læs også hvordan du bore huller i sten  - klik her

 

God fornøjelse ;-)