Fri fragt fra 999 kr. Fri returnering inden for 30 dage. Levering inden for 2-3 hverdage.

Forskellige typer sølv

Hvad er forskellen på de forskellige typer af sølv, der bruges i Danmark?

Sølv har betegnelsen Ag i det periodiske system og det står for det latinske ord - Argentum.  Sølvs lødighed eller renhed angives i promiller o/oo altså i 1000dels renhed og er med til at indikere, hvad der ellers kan være tilsat sølvet. Det er som reglen brugen af sølvet, altså, hvad sølvet skal bruge til, der er med til at bestemme, hvad sølvet lødighed er. Alt efter, hvor rent sølvet er og hvad der er tilsat, kan der være minimale farvenuancer i sølvet, som ikke kan ses med et utrænet øje – men som eksperterne kan se bare ved, at kikke på det. Da man ikke med 100 % garanti kan fremstille 1000o/oo rent sølv- har man besluttet 999,9 sølv, er det nærmeste man kan komme på rent sølv.

Jo lavere sølv lødigheden er, jo flere andre metaller så som kobber er tilsat sølvet og jo billigere er sølvet i råvare indkøb.

Kan du se forskel på de forskellige typer sølv

 I Danmark skal sølv typen være stemplet inde i smykket. Det er næsten ikke muligt at se forskel på de forskellige sølv typer. Her er du nød til at stole på den du handler med. Husk brug din sunde fornuft, hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det nok for godt til at være sandt.

Er du i tvivl om et sølv smykkes lødhed, er den eneste måde at finde ud af det på, at skære et lille stykke af smykket af, og få det testet. Læs mere under 925 sølv.

 

999,9 sølv

999,9 – er den reneste form for sølv man kan købe – det sælges oftest i sølvbarre – det vil sige, at det som reglen kun købes af firmaer, der skal bruge det til egen forarbejdning af sølvsmykker bestik og korpus eller af folk, der køber sølv til investering. Det er dog sjældent, at folk der investerer i sølv, har dem liggende hjemme på hylden – det ligger som reglen hos et investeringsselskab eller i en bankboks.

999 sølv - finsølv

999 er betegnelsen på det næst reneste sølv, man kan købe og kaldes også for finsølv. Det indeholder kun meget få promiller andet materiale og er derfor meget blødt og det egner sig ikke til, at fremstille et stort smykke, sølvbestik eller sølvkander i 999/oo sølv.  Det er simpelthen alt for blødt og det meget let kan ødelægges og trykkes ud af facon og derved mister sin brugsværdi som genstand ikke sin sølvværdi.

935 argentium sølv

935 argentium sølv™ er en ny slags patenteret form for sølvlegering, der er tilsat metallet geranium. Dette gør, at sølvet ikke skulle oxyider, dvs. at det skulle forbliver blankt altid eller vil være meget let at få blankt igen. Materialet minder, derfor mere om platin eller hvidguld end om sølv.

925S – Sterlingsølv

925S er betegnelsen for Sterlingsølv™ og indeholder altid 925o/oo rent sølv og 75o/oo kobber. Men hvorfra sølvet og kobberet kommer og om der tilsættes andet er en fabriks hemmelighed, se evt. www.google.dk, under 925s Sterlingsølv™. Dette materiale bruges meget til fremstilling af smykker. Navnet menes oprindeligt, at stamme fra en engelsk møntfod - en sølv penny – den kaldes en sterling og som bestod af 925/oo sølv og 75/oo kobber.

925 sølv

smykker, håndlavede

Hviken type sølv er bedst til smykker.

925 er betegnelsen for sølv, som også indeholder 925o/oo rent sølv, men som også indeholde 75o/oo andet materiale, og alt efter hvorfra i verden man køber det, er det som regel kobber, men det kan også være andre materiale pga. prisen på kobber. Det er de tilsatte materialer, så som kobber, der gør at sølvsmykker oxyderer  og skal pudses en gang imellem. 

925 er den sølv type der oftes bruges til smykker i Danmark. Det har stadig så høj en lødighed, at det ikke oxyderer, lige så hurtigt som sølv med en lavere lødighed.

Hvordan sikrer du dig at 925 er 925 sølv

Det gør du ved at se om der er stemplet 925 i smykket. Det er et lovkrav i Danmark at alle der sælger sølv smykker, skal stemple smykket med deres navne stempel og være registreret hos "Force technology" tidligere ædelmetalkontrollen. Navne stemplet gør at smykket spores tilbage til den der har fremstillet smykket. Navne stemplet for smykkesmedjen er LB for Lena Blomgren.

Et andet lovkrav er at sølv smykker skal stemples med sølvets lødighed, dvs et smykke i 925 sølv skal stemples 925.

Force technology foretager uanmeldte besøg hos de registrede firmaer og tager prøver af sølv fra smykker og/eller råvare lageret og tester sølvets lødighed. Det gør de for at forhindre svindel.

Det bedste du som forbruger kan gøre for at beskytte dig selv, er kun at købe sølv smykker der er stemplet med producentens navnestempel og sølvets lødighed.

 

830 / 835 Sølv – 3 tårnet sølv

830 eller 835 er betegnelsen for sølv, som indeholder 830/835 o/oo sølv og 170/165 o/oo eller andre materialer for, at gøre det ekstra hårdt. Det kaldes oftest 3 tårnet sølv, da det ofte bruges til fremstilling af bestik, korpus, fade og service. Kælenavnet kommer af sølvsmedenes stempel (3 tårne) som var byernes stempler. De gamle Nordiske Sølvsmede, mente at dette var den ”tarveligste sølvlegering”, der overhovedet måtte kaldes. Men efter vi er kommet med i EF/EU – har vi måtteændre vores opfattelse af, hvad der lovligt kan kaldes sølv, for ikke, at krænke andre landes lovgivning. Men indtil 17. maj 1995 var det ifølge Dansk lovgivning ikke tilladt at sælge sølv (smykker, bestik, korpus, etc.) med en lavere lødighed end 830.

800 Sølv

800 Sølv – ses som reglen i sølvbestik, korpus og smykker – der ikke er fremstillet i Danmark – efter EF/EU er vi blevet mere ”liberale” og har accepteret andres landes lovgivning om stempling. 800 sølv, er sølv, der har en lødighed på kun 800/oo rent sølv og 200/oo andet materiale.  Det bruges bland andet i sølv fra Frankrig og øst Europa.

Ægte sølv – Gammelt ægte sølv

Udtrykkene ”ægte sølv”, ”gammelt ægte sølv” eller ”ægte gammelt sølv” er noget sludder at sige – man kan godt sige det, men det er ikke korrekt og giver ingen mening om, hvad man taler om. Se i stedet for efter stemplermærker på smykkerne og er man i tvivl om det er et sølvsmykke og det lyder som et ”for godt et tilbud” – så er det nok også.

Nysølv eller alpaka er ikke sølv

Nysølv eller alpaka har der imod absolut intet med sølv, at gøre – det er en legering af kobber, nikkel og zink.

Nysølv bør aldrig bruges til smykker, da det indeholder nikkel, som er meget allergifremkendende.   

 Se smykker fra Smykkesmedjen - klik her

Læs mere om stempler i smykker - klik her

Læs mere om sølv 925 og 935  - klik her 

 

Eksempler på sølv smykker