Hvad er messing?

Messing er en legering af flydende/smeltet kobber, der har en smeltegrad på 1083 og hvor der tilsætter zink i fast form.  Forholdet er som reglen 67 % kobber og 33 % zink. Farven er gulgrøn og kendetegnes nemt ved sit gyldne skær, som du kan se her:

smykker, håndlavede smykker 

Jeg syndes at messing er et meget smukt materiale til fremstilling af smykker, enten alene eller sammen med andre materialer, så som her i dette smykke messing, sølv eller kobber.

smykker andre ikke har

 

Man skal dog være opmærksom på at kun bruge messing, der er fremstillet specielt til fremstilling af smykker. Køb det hos en forhandler der garanterer at der ikke er tilsat andre skadelige metaller.  I nogle tilfælde kan visse personers pH-værdier fremkalde en afsmitning af farven grøn på huden, hvor smykket rører, men det kan dog nemt vaskes af med almindelig håndsæbe og er ikke farligt.

En anden form for messing

Messing, der bruges til fremstilling brugsgenstande, så som lysestager, standerlamper, lysekroner, skåle, kander, fade, dørhåndtag, beslag og meget mere også kaldet ”drejemessing” er mange gange blevet tilsat bly eller nikkel. Dette bland andet for, at give messingen en anden hårdhed og også for at give kortere spåner ved drejningen af produkterne (mindre farligt – en messing spåne kan være meget hurtig og skarp og derved farlig). Denne form for messing, der bruges til den form for produktion, er derfor ikke tilrådeligt at bruge til fremstilling af smykker blandt andet fordi den kan være allergi fremkaldende. Og er derfor efter min menig helt sikkert ikke egnet til brug af fremstilling af smykker eller andre ting, som kommer tæt på kroppen. Så lad ferieminderne (kander, fade, og grillspyd fra Bazaren i middelhavsområdet) eller de gamle lysestager og dørhåndtag, være i deres form og ynde – og glæde og fryd dig i stedet for over de mange spændende kunstneriske former og sjove figurer, de som reglen er fremstillet i eller lad andre om det, hvis det disse pyntegenstande ikke lige er dig – i alle fald brug ikke denne form for messing til fremstilling af smykker.

Messing og emalje

En anden info - messing kan ikke bruges til fremstilling af emaljesmykker, da emaljepulveret ikke er forligeligt med blandt andet zinken i emaljen. Det bobler helt op og smelter metallet – det ser sjovt ud - men kan ikke bruges til noget og er derfor spild af tid - Brug i stedet for metallerne kobber, tombak eller sølv.

 

 

Læs her om brugen af kobber til smykker - Klik her

Læs her om hvad er bronze - Klik her 

Læs her om forskellen mellem bronze og messing - Klik her