Fri fragt fra 999 kr. Fri returnering inden for 30 dage. Levering inden for 2-3 hverdage.

Handelsbetingelser

Handelsbetingelser for Smykkesmedjen.dk

På denne side vil jeg forklare handelsbetingelserne for at handle på Smykkesmedjen.dk. Det er vigtigt for mig, at det bliver nemt og gennemskueligt, hvorfor denne tekst tjener til formål at skabe klarhed og overblik. Følgende handelsbetingelser accepteres hermed ved køb hos Smykkesmedjen.dk.

Bestilling: Sådan handler du hos Smykkesmedjen.dk

For at foretage et køb hos Smykkesmedjen.dk skal du igennem 5 forskellige trin:

  1. Find de smykker eller de varer, du ønsker og læg dem i indkøbskurven og gå derefter til kassen
  2. Indtast dine personlige oplysninger
  3. Vælg betalingsmåde
  4. Godkend handelsbetingelserne for Smykkesmedjen.dk
  5. Tjek at alle oplysningerne er korrekte og godkend herefter ordren

Betaling hos Smykkesmedjen

Alle priserne på hjemmesiden er i danske kroner og er alle inkl. 25 % moms og er gyldige, så længe varen optræder på hjemmesiden.

Der tages dog forbehold for trykfejl, force majeure, afgiftsændringer, udsolgte varer, prisstigninger. Priserne er alle eksklusiv leveringsomkostninger, der i øjeblikket er på 49,- pr. pakke til levering i Danmark - pakken leveres altid med GLS. Der tilbydes fri fragt ved køb fra 999 kr. Ønskes levering til andre steder i verden – kontakt da Smykkesmedjen.dk på tlf. +45 22 75 66 47.

Dankort-betaling via Shopify Payments

Hos Smykkesmedjen er vi fuldt ud kombatible med EU's nye regler vedrørende betalingstjenestedirektiv/PSD2. Smykkesmedjen har valgt at bruge Shopify Payments som betalingsløsning. Det er en sikker betalingsform, eftersom Shopify Payments tilbyder et krypteret betalingsvindue. Alle betalingsoplysninger forbliver mellem dig og Shopify Payments. Smykkesmedjen.dk har ikke adgang til disse oplysninger.

Betaling via PayPal

Der kan benyttes Visa/dankort, Mastercard og American Express-kreditkort via PayPal.

Smykkesmedjen.dk har endvidere valgt, at du kan benytte betaling for smykker via PayPal, dels fordi dine oplysninger er krypteret, og al kommunikation foregår mellem dig og PayPal.

PayPal er en betalingsform, du sikkert kender, hvis du tidligere har handlet på Den Blå Avis eller Ebay. Det er en meget brugt betalingsform i andre europæiske lande.

Der gøres dog opmærksom på, at ved returnering af varer købt via PayPal modregnes PayPal gebyret i returbeløbet til kunden (varens pris plus fragten).

Bankoverførsel hos Smykkesmedjen

Ved bankoverførsel afsendes varen først, når beløbet er overført til Smykkesmedjen.dks konto, og transaktionen er registreret. Husk venligst at oplyse navn, adresse, telefonnummer, mail og varens nummer samt evt. beskrivelse, da vi ellers kan have svært ved at levere varen til dig.

Levering og fragt hos Smykkesmedjen

Fragten er i øjeblikket på kr. 49,- til levering i Danmark. Der tilbydes fri fragt ved køb fra 999 kr. Levering af smykker fra Smykkesmedjen.dk foregår i øjeblikket via GLS, da GLS kan levere hurtigt. Enten til din privatadresse, dit arbejde eller en GLS-pakkeshops, du selv vælger.

Leveringen sker indenfor 2-3 hverdage fra din bestilling. Men kontakt venligst mig på tlf. nr. 22 75 66 47, hvis du vil høre nærmere om leveringsdag.

Hvis du ikke er hjemme, må GLS dog ikke stille pakken uden skriftligt samtykke fra dig. Du skal derfor benytte denne engangsfuldmagt, hvis du vil give GLS lov til at stille pakken uden for din dør: https://gls-group.eu/DK/media/downloads/engangsfuldmagt-dk-da-download-10093.pdf

Levering uden for Danmark vil blive pålagt ekstra forsendelsesomkostninger, kontakt da venligst Smykkesmedjen.dk inden bestilling af smykker, på tlf. +45 22 75 66 47 eller mail@smykkesmedjen.dk.

For at modtage track and trace-oplysninger bedes du venligst oplyse dit tlf. nr. samt mail, når du udfylder bestillingen, så du kan følge din pakke. Der henvises også til GLS transportbetingelser. Se evt. yderligere forklaring på www.gls-group.eu.

Ønskes anden leveringsmåde, ring venligst til Lena på tlf. 22 75 66 47 eller send en mail på mail@smykkesmedjen.dk.

Fortrydelsesret hos Smykkesmedjen

Fortrydelsesret på 30 dage: Du har selvfølgelig en fortrydelsesret, der gælder 30 dage, fra den dag du modtager dine varer. Fortrydelse af købet skal meddeles skriftligt inden 30 dage til Smykkesmedjen.dk.

Ønsker du at benytte dig af fortrydelsesretten, sendes varen retur i samme stand som modtaget og med UBRUDT smykkeplombering. Ligeledes er det vigtigt, at Smykkesmedjen.dk har modtaget pakken retur indenfor 30 dage efter, at du har oplyst, at du ikke ønsker varen.

Returadressen er Smykkesmedjen.dk, Skrænten 13, 4140 Borup.

Smykker med brudt smykkeplombering tages ikke retur. Plomberingsmærket er et lille klistermærke, der ikke ødelægger smykket, og du kan derfor sagtens prøve smykkerne uden at bryde plomben – se følgende eksempler på smykkeplombering:

 smykker andre ikke har smykker andre ikke harsmykker andre ikke har

Jeg anbefaler, at du returnerer smykket i samme emballage, som du har modtaget det, idet du selv hæfter for den modtagne vare, indtil Smykkesmedjen.dk har modtaget pakken retur. Ligeledes anbefaler jeg, at du bruger GLS som pakke-returneringsleverandør - levering koster 70,- pr. pakke i Danmark. Find nærmeste pakkeshop på www.gls-group.eu.

Du får en kvittering for indlevering af din pakke og et track and trace-nummer, så du kan se, hvornår Smykkesmedjen.dk modtager pakken retur. Det er ligeledes din garanti for, at Smykkesmedjen.dk har modtaget pakken retur.

For specialfremstilling af bestillingsvarer er der ingen fortrydelsesret. Ved bestilling og betaling af specialfremstillede varer accepterer du således at frasige dig retten til 30 dages fuld returret.

Smykkesmedjen.dk betaler ikke omkostningerne for returneringen af varer og modtager ikke returpakker, der sendes pr. efterkrav.

Skulle det ske, at varen ved returnering er blevet beskadiget, grundet dårlig emballering eller lignende, fratages Smykkesmedjen.dk for ethvert ansvar vedrørende refusion af varens værdi.

Benyttes fortrydelsesretten med rette, tilbagebetales købssummen inklusiv fragten, fra Smykkesmedjen.dk til dig dog med fradrag for eventuelt betalingsgebyrer fra PayPal.

Smykkesmedjen.dk refunderer dog ikke fragten eller andre udgifter i forbindelse med returneringen fra dig til Smykkesmedjen.dk.

Reklamationsret hos Smykkesmedjen

Reklamationsret på 2 år: Efter udløbet af 30 dages retur ret er du som køber dækket af den obligatoriske 2 års regel, inden for reklamationsret.  

Hvilket vil sige, at du som forbruger kan få varen repareret, ombyttet, afslag i prisen, eller pengene retur, hvis reklamationen for fejl og mangler, ellers er berettiget.

Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået ved forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb.

Reklamation angående fejl og mangler SKAL meddelelse Smykkesmedjen.dk snares efter opdagelsen.

Det er vigtigt ved reklamation, at Smykkesmedjen.dk altid kontaktes, inden vareren returneres. Henvendelse skal ske til Smykkesmedjen.dk, på tlf. 22 45 66 47 eller via mail på mail@smykkesmedjen.dk.

Kopi af faktura samt en grundig beskrivelse af varens fejl/mangler skal ligeledes vedlægges varen. Kan Smykkesmedjen.dk ikke anerkende fejlen, vil der ikke ske refundering for denne.

Returnering ved reklamation skal sendes til Smykkesmedjen.dk, Skrænten 13, 4140 Borup.

Forbrugerklagenævnet

Skulle du mod forventning føle, at det bliver nødvendigt at klage over Smykkesmedjen.dks håndtering af en reklamation, kan dette, hvis den leverede vare og ydelse og købet opfylder de af forbrugerklagenævnet fastsatte regler, ske ved henvendelse til forbrugerklagenævnet:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby tlf. nr. 4171 5000.

Læs mere om regler, priser, og hvordan klager meldes online på https://www.forbrug.dk/.

Persondatapolitik hos Smykkesmedjen

Hos Smykkesmedjen prioriterer vi dit privatliv, din sikkerhed og dine personlige oplysninger højt. Det er vigtigt, at du kan føle dig tryg, når du handler hos Smykkesmedjen. Vi vil hermed gøre det klart, hvilke oplysninger vi beder dig om.

Ved handel hos Smykkesmedjen.dk beder vi dig om at indtaste oplysninger, som omfatter navn, adresse, tlf. nr. samt emailadresse.

Disse oplysninger bruges kun i forbindelse med ekspedition af dine ordrer og opbevares kun så længe, at det har relevans for Smykkesmedjen.dk, dog som minimum i følge regnskabsloven. Det er vigtigt at understrege, at ingen oplysninger oplyst til Smykkesmedjen.dk videresælges, overdrages eller oplyses heller ikke til tredjeperson. Ønsker du, at navn og adresse med videre brugt på fakturaen slettes i vores database, kan dette kun foretages ved skriftlig henvendelse til Smykkesmedjen.dk på mail@smykkesmedjen.dk, hvis det er forligneligt med regnskabsloven.

Ved handel på Smykkesmedjen.dk anvendes cookies. Brugen af cookies er til styring af indholdet i din indkøbskurv samt for at gøre din shopping nemmere og brugervenlig. Cookies kan nemt slettes ved sletning af browserdata fra din PC, iPad, eller lignede. Registrering af IP-adresser foretages, men benyttes kun i forbindelse af politiefterforskning.

Da Smykkesmedjen.dk benytter sig af bankoverførsel eller PayPal som foretrukne betalingsmetoder, betyder det, at der ikke kan afgives support i forbindelse med problemer med betaling, men der henvises til din egen bank.

Copyright: Alle fotos og tekster på smykkesmedjen.dk tilhører Smykkesmedjen.dk og må ikke gengives eller kopieres uden skriftlig samtykke fra Smykkesmedjen.dk. Skulle du ønske at bruge billeder, smykker eller andet i reklameøjemed, er du velkommen til at kontakte Smykkesmedjen.dk.

Er du i tvivl, eller har du spørgsmål til Smykkesmedjen.dks handelsbetingelser, er du altid velkommen til at kontakte Smykkesmedjen.dk på tlf. nr 22 75 66 47 eller via nedenstående formular.

Hvis du vil læse mere om mig, så er du mere end velkommen til, at klikke her.

Generelle oplysninger:

- Navn: Smykkesmedjen.dk

- Adresse: Skrænten 13, 4140 Borup

- Tlf. nr. 22 45 66 47 husk +45 foran ved ring fra udlandet

- E-mail mail@smykkesmedjen.dk eller smykkesmedjen@gmail.com

- Cvr. nr. 34 91 01 03, se evt. www.cvr.dk

- Reg. nr. 11 648 hos Force Technology/Ædelmetalkontrollen, der har givet tilladelse til at benytte af navnestemplet LB i mine smykker

- Etableret 2013 som et personligt ejet selskab

- Mails besvares normalt inden for 24 timer på hverdage

- Bankkonto i Spar Nord. Reg. nr. 9309 konto. nr. 4580821591

.